Levering: 1-2 hverdage • Dansk webshop Levering: 1-2 hverdage • Dansk webshop Levering: 1-2 hverdage • Dansk webshop
Levering: 1-2 hverdage • Dansk webshop

Skylanders Imaginators Figurer

Her finder du vores udvalg af figurer til Skylanders Imaginators - Senseis, Villain Senseis, Creation Crystals, Magic Items og Starter Packs. Alle figurer er testet og klar til at sætte på portalen, og vi får løbende nye hjem. Længere nede på siden har vi samlet en komplet liste over alle Imaginators-figurer, hvor du kan klikke direkte videre til dem, vi har eller har haft på lager.

Om Skylanders Imaginators

Skylanders Imaginators er det sjette og sidste spil i Skylanders-serien, og det spil, hvor du selv designer din egen Skylander. I stedet for kun at samle færdige figurer sætter du en Creation Crystal på portalen og bygger din helt egen karakter: krop, våben, evner, navn, kampråb og temamusik. Din Imaginator bliver gemt i krystallen, så du kan tage den med over til en ven og spille videre med præcis den figur, du selv har lavet.

De fysiske figurer i Imaginators hedder Senseis. Der findes 31 i alt - 20 Skylander-Senseis og 11 Villain Senseis, som er skurke fra Trap Team, der har skiftet side. Hver Sensei tilhører et af de ti elementer (Air, Dark, Earth, Fire, Life, Light, Magic, Tech, Undead og Water) og en af de ti Battle Classes: Bazooker, Bowslinger, Brawler, Knight, Ninja, Quickshot, Sentinel, Smasher, Sorcerer og Swashbuckler. En Sensei låser nye dele op til dine egne Imaginators, giver adgang til Sensei-områder i spillet og hæver level-loftet til 20 for Imaginators af samme Battle Class. Senseis er samtidig de eneste figurer, der kan bruge Sky-Chi - klassens ultimative supermove.

Imaginators er også det mest rummelige spil i serien: alle 300+ Skylanders-figurer fra de tidligere spil virker i det. Har du allerede en kasse med Spyro's Adventure-, Giants-, Swap Force-, Trap Team- eller SuperChargers-figurer, kan de alle sammen spilles i Imaginators.

"Playshop har været familiedrevet siden 2014, og Skylanders er den kategori, vi har flest år på bagen med. Vi tester hver eneste figur på portalen, før den kommer på lager, og vi hjælper gerne med at finde ud af, hvad der mangler i samlingen."

- Nick, ejer af Playshop.dk

Sådan vælger du den rigtige Imaginators-figur

Vil du bygge din egen Skylander? Så er det en Creation Crystal, du skal bruge. Krystallen bestemmer elementet på den Imaginator, du laver - skal figuren være Fire, skal du bruge en Fire-krystal. Resten bestemmer du selv, og en krystal kan nulstilles og bruges forfra, så du kan skifte mening lige så tit, du vil.

Vil du spille med en færdig figur? Så er det en Sensei. Vælg efter Battle Class, hvis du vil låse bestemte dele og Sky-Chi op til dine egne Imaginators - og efter element, hvis du mangler adgang til et af Sensei-områderne på kortet. Og så er der Crash Bandicoot og Dr. Neo Cortex, som med Imaginators vendte tilbage til et konsolspil efter mange års pause.

Crash Bandicoot Sensei til Skylanders Imaginators

Samler du? In-game varianterne - Dark, Legendary, Mystical og sæsonudgaverne - er blandt de sværeste at finde. De har samme funktion i spillet som grundfiguren, men blev lavet i langt mindre antal. Skal du helt fra nul? En Starter Pack indeholder spillet, portalen, en Sensei og en Creation Crystal og er den nemmeste vej ind.

Se alle Creation Crystals Find den rigtige portal

Komplet liste over alle Skylanders Imaginators

Vi har samlet en komplet liste over alle Imaginators-figurer, som har været mulige at købe i butikkerne. Der findes også nogle eksklusive udgivelser, som vi nok må erkende, at vi aldrig får på lager. Alle dem, vi har eller har haft, er klikbare.

Sensei - Imaginator Skylanders (20 stk.)

Air Strike
Ambush
Aurora
Barbella
Boom Bloom
Buckshot
Chain Reaction
Chopscotch
Crash Bandicoot
Dr. Neo Cortex
Ember
Flarewolf
King Pen
Mysticat
Pit Boss
Ro-Bow
Starcast
Tidepool
Tri-Tip
Wild Storm

Sensei (In-Game Variant) - Imaginator Skylanders

Candy-Coated Chopscotch
Dark King Pen
Egg Bomber Air Strike
Hard-Boiled Flarewolf
Legendary Pit Boss
Legendary Tri-Tip
Solar Flare Aurora

Villain Sensei - Imaginator Skylanders (11 stk.)

Bad Juju
Blaster-Tron
Chompy Mage
Dr. Krankcase
Golden Queen
Grave Clobber
Hood Sickle
Kaos
Pain-Yatta
Tae Kwon Crow
Wolfgang

Villain Sensei (In-Game Variant) - Imaginator Skylanders

Dark Golden Queen
Dark Wolfgang
Jingle Bell Chompy Mage
Mystical Bad Juju
Mystical Tae Kwon Crow
Steel Plated Hood Sickle

Creation Crystals - Imaginator Skylanders

Air Angel
Air Lantern
Dark Pyramid
Dark Reactor
Dark Rune
Earth Armor
Earth Rocket
Fire Acorn
Fire Reactor
Life Acorn
Life Claw
Life Rocket
Life Rune
Light Fanged
Light Rune
Magic Claw
Magic Lantern
Magic Pyramid
Tech Armor
Tech Reactor
Undead Claw
Undead Fanged
Undead Lantern
Water Armor
Water Fanged
Water Rocket

Variant Creation Crystals - Imaginator Skylanders

Legendary Life Acorn
Legendary Light Fanged
Legendary Magic Lantern

Magic Items og banebrikker - Imaginator Skylanders

Blue Chest (Cursed Tiki Temple)
Blue Chest (Lost Imaginite Mines)
Bronze Mystery Chest
Silver Mystery Chest
Gold Mystery Chest
Enchanted Elven Forest (banebrik)
Gryphon Park Observatory (banebrik)

Starter Packs - Skylanders Imaginators

Starter Pack - PlayStation 4
Starter Pack - PlayStation 3
Starter Pack - Nintendo Wii U

Eksklusive Senseis - kun i Nintendo Switch Starter Pack

Donkey Kong
Bowser

Gå på opdagelse

Creation Crystals Skylanders portaler Starter Packs Alle Skylanders figurer

Ofte stillede spørgsmål om Skylanders Imaginators

Virker mine gamle Skylanders-figurer i Imaginators?

Ja. Imaginators understøtter alle 300+ figurer fra de tidligere spil i serien - fra Spyro's Adventure og Giants til Swap Force, Trap Team og SuperChargers. Hele samlingen kan altså spilles videre i Imaginators.

Virker Imaginators-figurer i de ældre Skylanders-spil?

Nej. Senseis og Creation Crystals er lavet til Imaginators og bliver ikke genkendt af de tidligere spil. Kompatibiliteten går kun den ene vej.

Hvad er forskellen på en Sensei og en Creation Crystal?

En Sensei er en færdig figur med sit eget udseende og sine egne evner. En Creation Crystal er tom, indtil du bygger din egen Skylander i den - krystallen bestemmer kun elementet, resten designer du selv. Begge dele sættes på portalen på samme måde.

Kan en Creation Crystal nulstilles og bruges forfra?

Ja. Du kan slette din Imaginator og bygge en ny i den samme krystal, så mange gange du vil. Alle vores Creation Crystals bliver nulstillet, inden de sendes af sted, så du starter på en frisk.

Hvilken portal skal jeg bruge til Skylanders Imaginators?

Imaginators bruger den samme Portal of Power som Swap Force, Trap Team og SuperChargers - har du en af dem, er du kørende. Portalerne fra Spyro's Adventure og Giants virker derimod ikke til Imaginators.

Hvilke konsoller kan man spille Skylanders Imaginators på?

Spillet udkom til PlayStation 3, PlayStation 4, Xbox 360, Xbox One, Wii U og Nintendo Switch. Figurerne er de samme på tværs af konsoller - en Sensei købt til PlayStation virker også på Wii U og Switch. Nintendo Switch-udgaven havde to eksklusive Senseis, Donkey Kong og Bowser, som kun fulgte med den Starter Pack.

Hvordan kan jeg se, at en figur er fra Imaginators?

Senseis kendes på den sorte bund med guldkant og på titlen "Master" på æsken. Creation Crystals ligner ikke figurer overhovedet - det er gennemsigtige krystaller i elementets farve.

Er figurerne pre-owned?

De fleste af vores Imaginators-figurer er pre-played. Både spillet og figurerne er for længst udgået af produktion, så de fås stort set kun pre-owned i dag. Vi tester hver figur på portalen, inden den kommer på lager, og stand fremgår af den enkelte vare.

Oversigt over alle Skylanders spil:

Spyro's Adventure (2011) - Grøn bund
Giants (2012) - Orange bund
Swap Force (2013) - Blå bund
Trap Team (2014) - Rød bund
SuperChargers (2015)
Imaginators (2016) - Sort bund med guld