Handelsbetingelser

Handelsbetingelser - Playshop.dk

Indledning:

Website: Playshop.dk

Virksomhedens juridiske navn: Playshop ApS

CVR nr. 36202734

Adresse: Teglbækvej 6, 8361 Hasselager, Danmark

E-mailadresse: Info@playshop.dk

Telefon: 93 98 98 22

Etablerings år: 2014

 

Handelsbetingelser gælder ved alle privatkøb af varer online på www.playshop.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne. Handelsbetingelserne gælder ikke for virksomheder, som henvises til at foretage bestilling igennem e-mail, hvor handelsbetingelserne også aftales.

Playshop.dk (herefter Playshop) overholder gældende lovgivning. Alle nødvendige informationer sendes til køber via e-mail.

Du er altid velkommen til at skrive til info@playshop.dk, hvis du har spørgsmål til vores handelsbetingelser.

 

1. Generelle betingelser

Vores handelsbetingelser er altid tilgængelige nederst på vores hjemmeside www.playshop.dk. Ved afgivelse af enhver ordre erklærer du at have læst og accepteret vores handelsbetingelser. Du opfordres til at læse betingelserne grundigt igennem, og gøre dig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som betingelserne giver.

Du skal være fyldt 18 år for at handle på Playshop.dk – er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre eller andre, der lovligt kan handle på vegne af personen under 18 år.

Ved klik på " >> Gå til betaling <<" knappen i check-out-processen afgiver du et bindende tilsagn om at ville købe indholdet i indkøbskurven. Herefter er du underlagt reglerne om fortrydelsesret og reklamationsret, som kan findes under punkt 8 og punkt 9.

 

2. Køb hos Playshop

Varer er kun tilgængelige for køb, hvis det er oplyst på varesiden med teksten ”På lager”. Hvis en vare er utilgængelig for køb er det oplyst med teksten ”I øjeblikket udsolgt ”, og kan som udgangspunkt ikke lægges i indkøbskurven eller bestilles.

Når din bestilling er gennemført modtager du en kvittering for vores modtagelse af bestillingen. Playshop opbevarer ikke din ordrebekræftelse, efter den er tilsendt til dig. Husk derfor at gemme e-mailen med din ordrebekræftelse. Track & trace nummer bliver fremsendt via e-mail, når din ordre er klar til afsendelse.

Indkøbskurvens indhold samt prisen for varerne kan altid ses ved at klikke på indkøbskurven, der kan findes oppe i højre hjørne på www.playshop.dk eller i check out processen. Indholdet kan ændres helt indtil ordren bekræftes af køber. Betalingen for bestillingen trækkes først når varerne afsendes. Ved aftale om afhentning trækkes betalingen, når ordren er klar til afhentning. Det er ikke muligt at betale kontant ved afhentning. Betalingen skal derfor altid gennemføres før afhentning er muligt. I forbindelse med evt. dellevering trækkes kun det beløb, svarende til den faktiske levering.

Opretter køber en brugerkonto eller benytter tidligere oprette brugerkonto ved en bestilling, har du mulighed for at logge dig ind på playshop.dk og tjekke op på ordren. Alternativt skal der skrives til info@playshop.dk for ordre information. Husk at oplyse ordrenummer, når du kontakter os.

 

3. Varer hos Playshop

Playshop sælger både nye varer (ny produceret) og brugte varer (Pre-owned). Playshop anser en vare for at være pre-owned, hvis den har haft en eller flere tidligere ejere, der har haft råderet over varen. Det fortæller derfor ikke noget om hvor meget en vare har været brugt. Eks. kan et forseglet spil godt være en brugt vare, selvom det aldrig har været brugt. Der fortæller alene noget om varens tidligere ejerforhold. Alle vores brugte varer gennemgår en omfattende klargørings proces (alt efter deres stand) inden de bliver gjort tilgængelige for køb på playshop.dk. Der må dog altid forventes og accepteres, at alle pre-owned varer har brugstegn, mindre ridser/skræmmer, enkelte kosmetiske fejl m.m. Dog ikke skader, mangler samt store kosmetiske fejl. Afviger standen fra hvad man kan forvente, er dette altid oplyst på varesiden.

Derfor sælges alle brugte varer som udgangspunk som ” Pre-owned (God stand)” hvilket betyder, at alle brugte varer er rengjorte, renoveret, testet og klar til brug. Playshop gør en stor dyd ud af at alle vores brugte varer (de gamle klassiske spil, konsoller samt tilbehør) altid fremstår rengjorte, pæne samt at det hele virker 100 %. Skulle der være afvigelser fra dette, vil dette fremgå tydeligt af varebeskrivelsen på den specifikke vare.

Det vil altid fremgå på vareside om der er tale om en ny-produceret vare eller en pre-owned vare. Nye varer er markeret som følgende markeret med: ”Varen er ny ”. Brugte varer er som udgangspunkt markeret med: ” Pre-owned (God stand)”.

NB. Vi sælger derfor ikke defekte eller ødelagte varer.

 

Det fremgår altid på varesiden, hvilket produkt og med hvilket indhold der sælges. Herudover oplyses følgende for spil: Hvilken konsol/enhed/computer spillet som udgangspunkt passer til. For tilbehør: Hvilken funktion tilbehøret har, og hvad det som udgangspunkt passer til. Der ydes ikke support eller installation hjælp til nogen form for hardware eller software. Det er optil køber selv at sætte sig ind i hvordan sagerne skal bruges herunder installation og brug af alt hardware samt software. Alt hardware er som udgangspunkt nulstillet og alle tidligere brugerprofiler, savegames, data m.m. er slettet. Spil med indbygget hukommelse er som udgangspunkt ikke nulstillet.

Der gøres også opmærksom på, at software og hardware som kan købes hos Playshop, kan være særligt komplicerede produkter, der kan kræve særlig viden for at kunne bruges. Det skal også nævnes, at engelsk er hovedsproget i langt de fleste, varer hos Playshop.[VHK1] 

Playshop kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle følgeskader af forkert brugt af produkter, tilbehørsdele m.m. samt i tilfælde af en vare ikke fungerer som forudsat f.eks. på grund af mangelfuld installation, forkert tilslutninger, antenne- eller modtagerforhold m.m. Vi er kun ansvarlige så længe det følger af dansk ret.

Playshop kan heller ikke holdes ansvarlig for kompatibilitetsproblemer mellem i produkter ved selvmontering af reservedele m.m.

 

4. Billeder

På playshop.dk er der forskelligt, alt efter varetypen, om et billede viser den faktiske vare der sælges eller om billedet er repræsentativ for varen generelt.

Følgende guidelines for billeder er gældende:

Nye varer:

Alle billeder af nye varer er repræsentativ for varen generelt. I visse tilfælde kan billederne dog godt repræsentere den vare der sælges (meget unikke varer, nummeret varer, varer med meget begrænset antal m.m.). Dette vil dog tydeligt fremgå af varebeskrivelsen om billedet er af varen der sælges.

Pre-owned varer:

Alle billeder af løse spil/cartridges (spil uden æske/cover/box), spil i covers (spil på cd i plast cover), løst tilbehør (herunder også alle former for: kabler, controllers/joypads/joysticks, adapters, strømforsyninger, reservedele m.m.) samt løse konsoller/konsol pakker (konsoller uden æske/cover/box) er repræsentativ for varen generelt og derned kun illustrative. I visse tilfælde kan billederne dog godt være af den specifikke vare der sælges (meget unikke varer, nummeret varer, varer med meget begrænset antal, afvigelsen i stand m.m.). Dette vil dog tydeligt fremgå af varebeskrivelsen om billedet er af varen der sælges.

Er et billede repræsentativ for en vare generelt, er varebilledet som udgangspunkt ikke af den præcise vare der sælges. Det kan forventes at køber modtager en lignende vare, som den der fremgår på billedet. Der kan derfor være mindre visuelle afvigelser på den vare der ret faktisk sælges i forhold til den vare der er på billederne. (Læs mere om vores standarder omkring stand her).[VHK2] 

 

Alle billeder af spil, tilbehør og konsoller med tilhørende ”æske/cover/box” af pap, er altid af den faktiske vare på billederne der sælges.

Alle billeder af løse manualer, løse æsker, blade, magasiner, spil guides, inlays m.m. er altid af den faktiske vare der sælges.

 

Ønskes der billeder af en specifikke vare eller af noget bestemt på en vare inden køb, kan disse muligvis leveres digitalt til dig ved at skrive til info@playshop.dk Der kan forventes en leveringstid på optil 3 dage alt efter omfanget. Playshop kan til enhver tid afvise, at sende ekstra billeder uden specifik årsag.

 

5. Priser

Alle priser op www.playshop.dk er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Evt. leveringsomkostning skal dog altid tillægges og vil være oplyst inden køber vælger at godkende ordren. (se afsnit 7 om leveringsbetingelser).

Alle priser er vist i DKK (Danske kroner).

Prisfejl

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris. Eks. 1 kr.

 

Alle brugte varer (refurbished) sælges efter de særlige regler for brugtmoms, hvor køber ikke har mulighed for at fradrage momsen, hvilket også betyder at momsen ikke fremgår på brugte vare angivet som "Pre-owned". Alle nye varer sælges med alm. dansk moms på 25 %. Det samlede momsbeløb er tilgængeligt i check-out (Til betaling) samt på den din faktura. Evt. leveringsomkostning samt transaktionsgebyrer indeholder alm. dansk moms på 25 %.

Betalt moms fremgår altid på tilsendt faktura

 

6. Betalingsmuligheder

Der kan benyttes de mest almindelige betalingskort til betaling på Playshop.dk. Der kan betales med følgende betalingskort: Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron og MasterCard. Herudover kan der også benyttes MobilePay samt kreditkøb med ViaBill. Vi benytter 3D secure.

Det er omkostningsfrit at betale med Dankort, Visa/Dankort og MobilePay. Ved betaling med VISA og MasterCard tillægges der ikke et betalingskortgebyr. Evt. gebyr vil altid være oplyst inden køber vælger at godkende ordren. Benyttes der bankoverførsel, eller kontant betaling oplyses der for god ordensskyld, at du ikke er beskyttet af indsigelsesordningen.

Der kan som udgangspunkt ikke betales kontant ved afhentning. Alle betalinger skal gennemføres igennem playshop.dk. Ved aftale om afhentning trækkes betalingen, når ordren er klar til afhentning. Alle betalinger skal derfor gennemføres før afhentning er muligt.

Betalingen for en bestilling trækkes først når varerne afsendes. I forbindelse med evt. dellevering trækkes kun det beløb, svarende til den faktiske levering. Der kan ikke trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

 

Dine betalingsoplysninger håndteres af Quickpay/Clearhaus/Nets/MobilePay/Applepay. Alle online betalinger sker krypteret, og det er alene Quickpay/Clearhaus/Nets/MobilePay/Applepay, der har adgang til de betalingsinformationer. Hverken Playshop eller andre har derfor mulighed for at se eller gemme dine betalingsinformationer.

Betaling via Viabill: kreditkøb

Ved køb med ViaBill som betaling. Er det på betalingsdelen en aftlale mellem dig og Viabill.

Læs mere her: https://viabill.dk/forretningsbetingelser/

 

7. Levering

Alle ordre leveres med PostNord og der leveres til hele Danmark, med undtagelse af Grønland og Færøerne. Alle ordre uanset størrelse sendes som pakke inkl. track & trace. Vi benytter PostNord. Når en ordre er pakket og klar til afsendelse, afsender forsendelsesnummeret til køber. Alle ordre sendes som udgangspunkt som pakke uden omdeling. Der kan tilkøbes pakke med omdeling, hvis dette fortrækkes.

Forsendelsespriser:

PostNord med omdeling 49 DKK

PostNord uden omdeling 29 DKK

Der tilbydes fri forsendelse (pakke uden omdeling) ved køb for mere end 599 DKK inkl. i samlet ordrestørrelse. Bestilte varer sendes om muligt samlet.

Leveringstid:

Der er normalt 1-3 hverdages levering, medmindre PostNord holder lukket pga. helligdage m.m. Alle ordre indpakkes forsvarligt i ordentlig solid emballage.

Du kan altid søge på postnord.dk for at se hvor langt en pakke er kommet. Track & trace nummer er sendt til den e-mail, der blev oplyst i ordreprocessen. Der kan først findes informationer om en pakke, når PostNord har scannet den ind i deres system. Det må forventes at en Track & trace mail kan ende i uønsket post, og det er altid kundens eget ansvar at tjekke efter.

Afhentning

Afhentning hos Playshop,Teglbækvej 6, 8361 Hasselager, er kun efter aftale. Der er ingen butik, venterum m.m. på adressen, eller mulighed for at se andre varer end dem der er bestilt og betalt via playshop.dk. Dvs. en ordre kan først afhentes, når der er aftalt et fast afhentningstidspunkt, efter gennemførelsen af ordren.
Normalt vil du blive kontaktet efter ordre gennemførelsen via sms, hvor info om afhenting vil fremgå. Du kan altid skrive til info@playshop.dk, for at aftale et afhentningstidspunkt, eller forhøre hvornår en ordre kan være klar til afhentning. Ordrebekræftelsen samt ID og evt. fuldmagt kan forlanges ved afhentning.

Vi opfordrer altid til at du undersøger din vare ved modtagelse og kontakter os ved fejl og mangler. Det oplyses at det altid er en fordel at reklamerer hurtigst mulig, således evt. fragtskade eller andet ikke fremstår som en selvforskyldt mangel.

 

8. Fortrydelsesret (Hvis du fortryder et køb)

Når du handler på www.playshop.dk, har du som forbruger 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesretten udløber 14 dage fra du har modtaget din vare (hele din ordre).

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@playshop.dk,. eller benytte standardfortrydelsesformularen. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked. eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Download Standardfortrydelsesformularen her

Ikke hentet pakke i pakkeshop

Det er altid købers ansvar at få hentet sin pakke i pakkeshoppen indenfor 14 dage. Der sendes altid en sms fra PostNord samt et forsendelses-nummer på e-mail fra os. I sjældne tilfælde kommer sms’en fra PostNord ikke frem, dette kan skyldes forkert angivet tlf nummer (f.eks. mellemrum, +45, eller blot en tastefejl). Det er altid køber ansvar at angive telefonnummer samt e-mail korrekt i indkøbskurven. E-mail med tracking info kan ende i uønsket post mappen, og det er altid køber ansvar at tjekke efter. Har du ikke hørt fra os inden 3 dage, skal du kontakte os, således tingene dine kontaktoplysninger kan rettes til og info kan gensendes.

Det er derfor ikke en korrekt og gratis fortrydelses blot at undlade at afhente en pakke ej heller ved manglende sms/e-mail. Ved uafhentede forsendelse opkræves et gebyr på 100-150 DKK inkl. moms alt efter vægt / volumen til dækning af vores forsendelses- og administrationsomkostninger. Dette svare til den omkostning der direkte kan relateres til den manglende afhentning.

Nye forsendelsesomkostninger skal pålægges, hvis forsendelsen skal sendes igen. I tilfælde af fragtfri levering bestemmes en ny fragtomkostning på forsendelsens vægt / volumen. Du bliver kontaktet af os, når vi går retur forsendelser igennem. Dette gøres løbende, når der er tid til dette. Hvis omkostningen overstiger ordreværdien, kontakter vi dig ikke. 

Et køb fortrydes derfor ikke korrekt ved at nægte modtagelse af varen / ikke afhente pakken på posthuset, uden samtidig at give Playshop tydelig besked herom, at der ønskes at gøres brug af fortrydelsesretten. Vi vil opkræve de omkostninger der er forbundet med at varen sendes tilbage til os (ved manglende afhentning eller nægtet modtagelse). Gives der besked til playshop via e-mail oplyses det altid, hvad der skal betales i returfragt, typisk 60 kr. pr. pakke op til 5 kg og 79 kr. pakker over 5 kg, maksimalt 99 kr. Beløbet fratrækkes automatisk returbeløbet og der skal ikke gøres yderligere.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

 

Returnering:

Du skal sende din ordre retur til Playshop uden unødvendig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt Playshop om, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbageleveringen af varen, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. Derfor anbefaledes det, at der benyttes en god og solid indpakning ved returnering, som også beskytter produktemballagen. Gem også track&trace nummer samt evt. postkvittering, således det et muligt at spore pakken, og dermed fjerner enhver tvivl om hvor pakken befinder sig. Hvis vi hjælper dig med køb af en returlabel, oplyses prisen altid. Prisen her typisk 49 kr. 

Returvarer sendes til nedenstående adresse:

Playshop ApS

Teglbækvej 6

8361 Hasselager

Danmark

Det anbefales på det kraftigste, at varen returneres som pakkepost via PostNord (dog ikke uden omdeling). Pakken skal mærkes med ”Fortrydelsesret”, og der skal vedlægges en kopi af købsfakturaen som dokumentation for, at varen er købt hos Playshop.

Udgifterne for returnering afholdes altid af køber. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Det er ydermere heller ikke muligt, at returnere varen personligt hos Playshop medmindre dette er aftalt inden.

 

Undtagelser i fortrydelsesretten:

Fortrydelsesretten efter forbrugeraftaleloven har flere undtagelse. Følgende er relevant ved køb hos Playshop. Du mister derfor din fortrydelsesret, hvis:

-    Der leveres varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg (specialbestilling).

-    Du bryder plomberingen på lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware.

 

Varen stand, når den sendes retur til Playshop

Eventuel værdiforringelse, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, vil blive fratrukket salgsprisen.

Hvis varen er afprøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi varen som brugt af dig, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købesummen retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Vi kontakter dig selvfølgelig, hvis dette skulle være tilfældet. Værdiforringelsen baseres på, hvad varen efterfølgende vil kunne videresælge for på Playshop.dk. Pre-owned varer skal klargøres igen, hvilket normalt udgør fra 50-300 kr. alt efter varetype. En ny vare kan typisk ikke sælges igen, hvis den har været taget i brug, hvis den har en værdi under 500 kr. Koster en varer mere, er det typisk 50-80 % værdiforringelse.

For at få hele købsbeløbet retur, skal du i praksis levere varen tilbage i den forseglede pose den er leveret i. Er denne brudt vurderes det altid, at varen er taget i egentlig brug. 

Vær opmærksom på, at hvis evt. plomberingen på lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware er brudt, bortfalder fortrydelsesretten helt på varen. Det samme er gældende, hvis spilkode/produktnøgle er brugt ved returnering af bundles (konsol med spil eller anden software).

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til Playshop, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Alternativt benyttes bank overførsel.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

 

Forlænget returret for særlige perioder:

Playshop kan tilbyde forlænget returret f.eks. i forbindelse med jul. Dette er oplyst altid oplyst tydeligt på www.playshop.dk om der er tilbydes forlænget fortrydelsesret. Dette gælder i for alle varer, der er ubeskadiget og i original samt uåbnet emballage. Derudover finder de øvrige bestemmelser omkring fortrydelsesretten tilsvarende anvendelse.

 

9. Reklamationsret

Alle køb fortaget på playshop.dk er omfattet af købeloven. Der er 24 måneders reklamationsret efter købelovens bestemmelser på alle varer, nye som brugte (refurbished). Dette betyder at Playshop tilbyder, at du kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Send en e-mail til info@playshop.dk med en uddybende beskrivelse af problemet samt evt. vedhæftelse af billeder der viser problemet. Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser. Reklamationsretten er begrænset af varens naturlige holdbarhed.

Det er derfor vigtigt, at du beskriver fejlen så tydeligt som muligt, således vi hurtigere kan behandle din reklamationssag. Ved returnering skal der samtidig vedlægges en kopi af fakturaen.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal altid reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejl eller manglen ved varen. Det anbefales, at du reklamerer hurtigst muligt dog senest indenfor to måneder efter fejl eller mangel er opdaget.

Vi har brug for følgende information, når du sender varen retur til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er med varen, så detaljeret som muligt. Det er dog ikke noget krav, men det letter sagsbehandlingen, og minimerer ekspeditionstiden for din reklamationssag.

 

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger eller sender en betalt pakkelabel via e-mail.

Er din reklamationssag berettiget får du refunderet de rimelige udgifter du måtte have til forsendelsen. Husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine returomkostninger. Er din reklamationssag ikke berettiget skal du selv afholde alle udgifter til returnering samt et evt. undersøgelsesgebyr på 300 DKK. (En værkstedstime).

Varen sendes til:

Returvarer indpakkes forsvarligt, og sendes som pakke til nedenstående adresse:

Playshop ApS

Teglbækvej 6,

8361 Hasselager

Danmark

Ved returnering af en vare bør du altid sørge for, at varen er forsvarligt indpakket således den ikke tager skade under forsendelsen. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil Plyshop har modtaget sagerne. Gem derfor altid track and trace nummer samt en evt. postkvittering.

Vi modtager kun returvarer sendt som pakke (med eller uden omdeling). Du skal også vedlægges en kopi af fakturaen i pakken. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Det er ydermere heller ikke muligt at returnere en vare personligt hos Playshop.

 

10. Databeskyttelse (privatlivspolitik)

For at gennemføre en bestilling på Playshop.dk og dermed indgå en aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

- Navn

- Adresse

- Telefonnummer

- E-mailadresse

Vi fortager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysninger registreres hos Playshop ApS og opbevares i 5 år, fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne indgår i, jf. bogføringslovens, hvorefter de slettes.

Ingen betalingskort oplysninger er tilgængelige for Playshop og kan derfor ikke gemmes (se 6. Betalingsmuligheder).

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. 

Den dataansvarlige på playshop.dk er playshop Aps

Kun direktøren og meget betroede medarbejdere hos Playshop ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. 

Som registreret hos Playshop ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du kan også rette henvendelse til Playshop for, at for at få indsigt i de oplysninger vi evt. har registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Playshop ApS via e-mail info@playshop.dk

 

11. Cookies

Ved at benytte playshop.dk accepterer du, at vi bruger cookies. Cookies er små data filer, der gemmes på din computer, når du besøger vores webshop. Disse gemmes for at registrere din aktivitet og færden under dit besøg. Dette gøres også for, at vi kan genkende dig, hvis du skulle vende tilbage. Disse oplysninger kan bruges til at forbedre brugeroplevelsen samt til statistik. En cookie er ikke et program eller en virus. Cookie er noget stort set alle websites benytter. Playshop.dk anvender primært cookies for at forbedre webshoppens funktionalitet, og dermed optimere måden vores brugere oplever Playshop.dk, herunder brugervenligheden, personalisering, navigering, videoer, links samt selve købsprocessen. Dette gøres for, at dit besøg på Playshop.dk skal være så nemt, overskueligt og trygt som muligt. Cookies kan til en hver tid slettes fra din computer. Det er dog meget individuelt, hvordan dette gøres, og afhænger af din browser. Playshop.dk gemmer aldrig informationer, som kan identificere dig personligt.

 

12. Dansk lov

Denne aftale mellem køber og Playshop er underlagt gældende dansk lov. En evt. tvist skal afgøres af de danske domstole.

 

13. Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@playshop.dk. Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til det relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Center for Klageløsning

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

www.naevneneshus.dk

kfst@kfst.dk

41 71 50 50 (Hverdage 9-12)

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr  

 

14. Er du i tvivl?

Er du i tvivl omkring noget i vores handelsbetingelser, så kontant os via info@playshop.dk